Virtuelle, videoremedierede universer – direkte kompatibilitet med den virkelige verden?
Jeg er her fordi jeg undres.. og dette kombineret med nysgerrighed, er jo ikke noget helt dårligt udgangspunkt. Når vi MILinger ”går i skole”, foregår det meste i det virtuelle. Ind imellem deltager vi i f2f-seminarer, hvor vi giver hinanden hånden, siger “Hej” og kan dufte og røre.. Måske endda se rynker og næsehår, sådan i lidt overført betydning. Hvad får vi egentlig ud af det? Og behøver vi virkelig disse seminarer, bortset fra at de er vældigt hyggelige, det er dejligt at se noget andet, vi får god mad etc. Jeg interesserer mig for den virtuelle kontakt, hvilken jeg vil grave godt og grundigt ned i, såvel i valgfaget ”Videokonferencens didaktik”, som i min 1. årsopgave, samt masterprojekt.
Netop derfor var gårsdagens session i Adobe Connect (AC) spændende, idet jeg kunne observere, prøve noget af, observere igen og.. Jeg nævner her nogle af mine observationer med særlig fokus på humor og umiddelbare indtryk af kommunikationen, i meget kortfattet form:
Med videokonferencesystemer slipper vi for transporttid og –problemer, som underviser Marianne så fint og aldeles ufrivilligt demonstrerede. Man kan derimod diskutere om rejsetiden ikke blot erstattes af pålognings- og opsætningstid?
Humor? Mangel på samme? Eller er det repræsentationen af denne der problematiseres? Jeg prøvede ind imellem at ”gribe” kommentarer og tilføje en humoristisk vinkel, for at se hvordan det blev opfattet. Humor er en del af den mellemmenneskelige kommunikation i fysiske f2f-fora, enten på det ubevidste, såvel som det bevidste plan (kommentarer, latter, lyde, mimik etc.). Jeg kan have været træt og plat, dette afviser jeg ikke, men jeg oplevede oftest at udsagn skulle forklares, før det overhovedet blev opfattet som humor og ind imellem endda morsomt. Der sker altså noget i kommunikationen her. Nogle kommunikative koder mangler altså, eller skal læres, redefineres, eller?
”Velkommen til, sluk venligst mikrofonerne…”: Jamen, tak for det. Er jeg overhovedet velkommen her? Jeg er klar over at facilitatoren har en vigtig rolle, med at holde styr på mødedeltagere, teknik, dagsorden mv. Men facilitators rolle, samt især udfyldelsen af den er uhyre vigtig. Ingen kritik af Thorkild, som i mine øjne var rasende dygtig og gjorde et flot stykke arbejde, med at holde styr på teknik, os og guide os igennem denne første session. Men jeg har noteret mig at måden denne funktion udfyldes på har stor betydning for den vellykkede simulering af det fysiske f2f-møde. Og giver det mening at simulere, eller skal vi redefinere? Det er jo lige netop dét jeg ønsker at undersøge! Spændende..
Når vi mødes i fysiske f2f-rum kan vi have en tendens til at tale i munden på hinanden. Det gør vi da også i det virtuelle, men det bliver let noget rod, hvormed kommunikationen igen forvanskes.
Hvad bruger vi egentlig de vigtige billeder til? Jeg kalder dem vigtige, fordi jeg i øvrige Skype-sammenhænge har oplevet at nogle har behov for billederne. Repræsentationen af den fysiske person, betyder altså noget. Her er et par observationer:
Når en deltager har billedproblemer i AC og udelukkende kan høres, men ikke ses (ikke engang med sort kasse som repræsentation), er der en tendens til at glemme at personen er til stede. Vi var 5 på et tidspunkt og jeg kunne kun se 4 (mig selv inkl.). Hver gang den 5. sagde noget, blev jeg nærmest helt overrasket, for der var ikke engang en tom sort kasse med navn nedenunder, blot lyd. Her var det altså en ulempe at kigge videostreamede repræsentationer.
Billed-/videorepræsentationerne i AC, kan anvendes til sammenkobling af stemmer og ansigter, hvilket kan være både godt og skidt. Godt fordi de enkelte deltagere kan se hvem der taler, og måske endda lidt holdning og mimik, skidt fordi de for mit vedkommende måtte standses pga. båndbreddebegrænsninger, hvormed jeg alligevel ikke kunne se hvem der taler. På en måde irriteredes jeg over billederne, fordi jeg tog mig selv i at sidde og kigge på dem, uden at få noget ud af det.
Vi skal altså udvikle en anderledes mødekultur, som netop passer til de virtuelle fora, her medieret som videokonference. Vi skal måske endda lære ”gå ind i gamet”, lidt ligesom vi gør når vi læser en skønlitterær bog: indgå en kontrakt med mediet, sådan lidt ”Jeg accepterer dit univers og ser hvad du kan tilbyde med åbent, men alligevel kritisk sind”-agtigt. At tro at vi kan overføre eksisterende koder, tænkninger og vaner, er i mine øjne en utopi.
Jeg var altså vældig opløftet efter seancen i går, for der er rigtigt meget at undersøge og lære mere om. Det er bare at fortsætte med at undres og være nysgerrig..
Spændende hvad du får beskrevet om det – jeg tror nærværdsfaktoren har stor betydning, men kan vi opnå den uden billed, hvordan klarer i talerækkken – og hvorfor er det I ikke bruger Skype?
Hilsen Ulla
Ja, det er lige til at blive helt høj af. På den gode måde. Nærværdsfaktoren.. Dét var et godt clue! Vi går op i at være nærværende, men er vi altid det? Eller bliver forskellen på nærvær/ikke nærvær anderledes i udtrykket, eller måske mere distinkt når vi agerer i det hhv. fysiske f2f, eller virtuelle rum. Og hvad vil det egentlig sige at være nærværende..? Hvad er nærværd egentlig for en størrelse, eller følelse, eller..? Det får mig til at tænke på, når vi sidder fx på Messenger og er hhv. “Tilgængelig” eller “Ikke til stede”. At være nærværende fordrer tilstedeværelse i en eller anden form, hvorimod tilstedeværelse ikke nødvendigvis fordrer nærvær. Der er mange lapper i kludetæppet og det er en spændende proces både at undersøge dem, men også at finde identificere dem. Jeg står nu med en ny og indtil videre ukendt lap. Tak Ulla
Og lige til det med Skype kontra andre miljøer, så er det da lige værd at undersøge, for hvert miljø ser umiddelbart ud til at have sine fordele. Og talerækken, hvad sker egentlig her og hvilket indtryk efterlader det hos deltagerne? Billedsiden tror jeg umiddelbart er et af de elementer, der påvirker oplevelsen på godt og ondt. Jeg kan starte med en undersøgelse af nogle af miljøerne mhp. sammenligning. Dine spørgsmål fik sat en masse tanker igang..